Quercus petraea
Quercus robur

 

Dansk Deutsch English (Latin) Størrelse/Grösse/Size:  Herkomst/Herkunft/Origin

Eg Eiche Oak (Quercus)

Stilk-eg trives bedst på den lerholdige jord, men kan vokse overalt undtagen på meget våd jord.

25 - 35 meterhøje skovtræer. Vinter-egen bliver højst. Den kan trives på lettere og mere tør jord end stilk-egen.

De tåler begge vind og er salttolerante. Blomstrer kort efter løvspring i maj. Sætter med års mellemrum mange frø (agern), der gerne ædes både af fugle og pattedyr. Unge planter bides af såvel hjortevildt som harer. Tåler svag beskæring.

Anvendes i alle former for plantninger som spredt indblanding, men bliver også meget smuk som fritstående. Gode lystræer, der tillader opvækst af andre mindre træer under sig. Egene er de længstlevende danske træarter, kan blive over 1000 år gamle.

Stilk-eg findes over hele landet, vinter-eg er hyppigst i midt- og Østjylland. 

Dækrodsplante, salgsklar P50 og i flok:             Udvokset:

   

Se mere ved at trykke på knappen til venstre

Køb og bestilling online:

Plantewebshop

Stilk-egen og vinter-egen forekommer naturligt over det meste af Europa og dele af Lille­asien. Begge ege forekommer således naturligt i Danmark, mens stilkegen især er knyttet til de mere næringsrige, lerede lokaliteter i Østdanmark, er vinteregen hovedsageligt knyttet til de mere næringsfattige og tørkeprægede lokaliteter i de vestlige dele af landet. Egen stiller ikke særligt store krav mht. jordbund og kan klare sig på de fleste jordbundstyper. I sammenligning med vinteregen klarer stilkegen sig dog mindre godt på  meget magre og vindeksponerede lokaliteter. 

Der forekommer betydelige proveniensforskelle i stilkeg både indenfor Danmarks grænser og udenfor landet. Til disse forskelle knytter sig både vækstkraft, stammerethed, frostfølsomhed og almen robusthed. Hos stilkeg må proveniensvalget således ses i snæver sammenhæng med dyrkningslokaliteten og dyrkningsformålet. 

På de bedre og mere beskyttede lokaliteter i Østdanmark, hvor dyrkningsformålet er ved-produktion af høj kvalitet, anbefales især danske kårede bevoksninger af hollandsk oprindelse.  Disse kombinerer en hurtig vækst med en god stammerethed, men det viser sig, at disse provenienser på mere udsatte lokaliteter (vind, frost og udtørring) er mindre robuste. En række af disse bevoksninger er allerede blevet kåret som afprøvede og må således antages at udgøre de bedste frøkilder på østdanske beskyttede lokaliteter F.148 Bidstrup, (Frøkildebeskrivelse A-4) F.286 Haderslev, (Frøbeskrivelse A-20), F.499 Pedersgaard, F.504 Bregentved, F.716 Randbøl, Bjerre Skov. Udover de allerede afprøvede bevoksninger af hollandsk oprindelse findes der en lang række egebevoksninger ligeledes af hollandsk oprindelse, der endnu ikke er afprøvede f.eks F.575 Haderslev samt en række nyere kåringer på bl.a. Bregentved;  disse kan ligeledes anbefales til forstlige formål i det østlige Danmark. 

Man har ligeledes haft gode erfaringer med stilkeg fra kårede hollandske bevoksninger og områder. Det er især afkom fra hollandske alleer, der gennem de sidste hundrede år med god succes har været anvendt i det østdanske skovbrug; generelt bør man vælge Select fremfor Gebied.  Dette materiale er dog ikke velegnet i Vest- og Nordjylland pga. en sen afmodning og de synes ligeledes at skades kraftigt af salt og udtørring.

Til plantning af stilkeg til landskabsformål og forstlig anvendelse i den vestlige del af landet anbefales afkom af danske kårede bevoksninger af dansk afstamning, F.638 Havreballe samt stilkeg fra den sydlige del af Norge, VestfoldDette materiale er en smule mindre vækstkraftigt og har også gennemsnitlig en dårligere stammeform end den hollandske eg og den danske eg af hollandsk afstamning, men er væsentlig mere robust.  På sådanne lokaliteter, hvor plantematerialets robusthed er af afgørende betydning kan de kårede bevoksninger Bræmlevænget F.551, Tuse Næs F.802, Lundsgård F129a, Truust F.792, Pederstrup F.369, Strandgård F.191, Tisvilde-Frederiksværk F.281, Odsherred F.380 og lignende bevoksninger af dansk afstamning (f.eks. Rørbæk) anbefales.

Vinteregen forekommer ligeledes naturligt i Danmark, men der findes kun ganske få kårede bevoksninger, F. 707 Hald Ege, (Frøbeskrivelse A-24) og Løndal F.695. Derfor er næsten al vintereg, der anvendes i Danmark, af udenlandsk oprindelse.  Specielt har man haft gode erfaringer med vintereg fra Norges sydkyst, Dömmesmoen, Agder, der er særdeles robust og vindtålsom og derfor velegnet i Nord- og Vestjylland, men som samtidig også udvikler sig særdeles godt i de mere østlige dele af Danmark. Vinteregen fra Spessart i det nordlige Sydtyskland er berømt der for en meget værdifuld finerproduktion.  Erfaringer med denne vinteregeproveniens er relativ begrænset i Danmark. De få bevoksninger, man kender af Spessart-egen, har dog udviklet sig både vækstmæssigt og formmæssigt særdeles tilfredsstillende, således at dette proveniensområde også kan anbefales i de mere østlige og beskyttede østdanske skove. 

Til plantning af vintereg til landskabsformål kan lokale frøkilder f.eks. Stenholt F.750, Løndal Næs og F.707 Hald Ege anbefales.

Startside ] Op ] Quercus petraea ] Quercus robur ]

Planteskoleejer Peter F. Schjøtt  P.S@planteskole.dk    Tlf: 75 77 25 52
Send e-mail til Pia@GreenConsult.dk med spørgsmål eller kommentarer om dette Web.
Copyright © 2008 Peter Schjøtt´s Planteskole
Senest opdateret: 23. oktober 2009