Træ som brændsel

Kilde: Dansk skovforening: klik her for mere information (www.skovforeningen.dk)

Træ har store fordele som brændsel:

Derfor gavner det både miljøet og den danske skov at fyre med brænde. Men husk: Brændet skal være tørt. Ellers går miljøvenligheden, fornøjelsen og husholdningsbudgettet op i røg.

DANSK SKOVFORENING 1996
FYRING MED BRÆNDE

God forbrænding kræver god varme. Kunsten er at skabe så høj temperatur i brændeovnen som muligt. Det giver ren forbrænding - klare gule flammer uden røg - og fuld udnyttelse af træets energi.

1. Brændet skal være tørt
   Vand i brændet afkøler ovnen og giver uren forbrænding. Brændets vandindhold må højst være 18 %. Ellers får man ringe varme, sur røg i stuen og ud af skorstenen, løbesod i skorstenen og - når det går helt galt - skorstensbrand. Se side 6 om tørring af brænde.

2. Ved optænding skal ovnen varmes op så hurtigt som muligt
   Brug bare rigeligt med aviser, pap, tørt pindebrænde, spåner, bark og kvas. Men undgå gerne glittet papir (fx skinnende reklamer) som giver meget aske.

3. Papir er et godt og tørt brændsel
   Papir er lavet af træ, og det er knastørt. Derfor er papir et rent og godt brændsel. Læg for eksempel en måtte af aviser i bunden af ovnen og tænd op som normalt oven på. Papirmåtten isolerer ovnbunden, og dens egen forbrænding vil hæve temperaturen i ovnen.

4. Brug ikke for store stykker brænde
   Der bør være luft imellem brændet og væggene i brændkammeret. Så kan hele brændestykket varmes op og brænde på én gang. Til de fleste ovne bør brændet ikke være længere end 28 cm og ikke tykkere end 6-8 cm.
   

5. Fyld ikke ovnen mere end halvt op
   Når træ varmes op, afgiver det gasser. Gasserne kræver lufttilførsel - udover stærk varme - for at blive brændt af. Hvis der er for meget brænde i ovnen, bliver forbrændingen bliver uren. Det ses ved at træet soder.

6. Luk for lufttilførslen når der ikke er ild i ovnen
   Gløder har afgivet alle træets gasser og brænder altid rent. Luk for luften når der ikke er flere gule flammer. Så suges stuens varme luft ikke ud til fuglene.

OPMÅLING AF BRÆNDE

Der bruges to mål for brændemængder: Et for stablet brænde og et for brænde i bunker.

Stablet brænde måles i rummeter

Fastmassetallet falder hvis brændestykkerne er lange, tynde, ukløvede eller krogede. Hvis brændet består af 2 meter lange stykker løvtræ, er der kun cirka 60 % træmasse i stablen. Når lange stykker saves op og stables igen, fylder den ny stabel derfor mindre. Selvom mængden af træ er den samme. Fastmassetallet er blot blevet højere.

TØRRING AF BRÆNDE

Man kan ikke regne med at kunne købe alt det tørre brænde, man får brug for til vinteren, om efteråret. Køb ind senest foråret før og brug denne tørreproces:

1. Træet fældes inden 1. april.

2. Brændet saves og kløves hurtigst muligt. Allersenest 1. maj. Kløvningen hjælper brændet til at tørre hurtigere, fordi vand kun fordamper langsomt ud gennem træets bark. Brug en flækøkse eller lej en flækmaskine.

3. Brændet lagres under halvtag sommeren over. I nødstilfælde kan en presenning bruges: Den beskytter brændet mod regn, men den holder også på fugten inde i brændestablen. Efter en sommer udendørs er brændets vandindhold nede på godt 20 %, afhængig af vejret, kløvning og brændelængde.

4. I september begynder brændet at optage vand fra luften, selv når det ligger i et udeskur. Vinterens forbrug skal indendørs, for eksempel i en fyrkælder.

5. Tag gerne brændet ind i stuen en uge før det skal bruges. Dunk stykkerne mod noget hårdt, så biller og stankelben ikke kommer med ind. Det er rarest
   for både dyrene og familien. I stuen kan brændets vandindhold bringes ned under de anbefalede 18 %.

Kontrol af tørheden

Man kan købe apparater til nøjagtig måling af vandindholdet. Slå op i telefonbogen under "måleinstrumenter". Eller man kan forsøge sig med de gammeldags metoder:

TRÆARTERNES EGENSKABER

Alle træarter varmer lige meget pr. kg brænde. Men træarterne er ikke lige tunge. Se tabel 2.

De lette træarter er letantændelige og lette at kløve. Derfor er de gode som optændingsbrænde. Til gengæld brænder de hurtigere end de tunge træarter og giver mindre varme.

Brændværdien i 1 kg tørt træ er 19 megajoule. Det svarer cirka til ½ liter olie. I praksis vil der dog altid være en smule vand i brændet, og brændeovnens virkningsgrad er ikke så høj som oliefyrets. Som tommelfingerregel kan man med en kasserummeter brænde spare cirka 100 liter olie.

Tabel 2. Træarternes egenskaber

Rumtætheden kan svinge 10-20 % til hver side. Kløveligheden er angivet på en skala, hvor 1= meget let kløveligt, 2= let kløveligt, 3=svært kløveligt, 4= meget svært kløveligt.

Vægten af frisk brænde
Brænde fra nyligt fældet træ indeholder - meget groft sagt - lige så mange kg vand som træ. Hvis man skal transportere frisk brænde ud af skoven og vil vide hvor meget det vejer, udregnes det sådan:
2 x (rumtætheden fra tabellen på denne side) x
(fastmassetallet fra tabellen side 5) x (antal rummeter brænde)

DANMARK FÅR MERE SKOV - OG TRÆ

Skovarealet vokser
I øjeblikket er over 10 % af Danmarks areal skov, og tallet stiger hele tiden. Planen er at fordoble skovarealet i løbet af næste århundrede.

Bundrekorden for skovarealet blev sat i 1805 med kun 3 % skov i Danmark. Man indførte dengang en vigtig regel: Når der blev fældet træer i skoven, skulle der plantes nye. Reglen findes stadig i den nuværende skovlov. Den sikrer, at skovene i Danmark ikke kan formindskes.

Mængden af træ vokser - selv om træ bruges til fx brænde
På en hektar dansk skov (100 x 100 m2) fældes i gennemsnit 5 kubikmeter træ hvert år. Men samtidig vokser skoven i gennemsnit med 7 kubikmeter træ pr. hektar.

Altså bliver der omkring 2 kubikmeter mere træ pr. hektar i de danske skove - hvert år. Selv om der bliver brugt træ til brænde og andre træprodukter som fx møbler, huse, gulve, ispinde, emballage og papir.

Træ er miljøvenligt - så brug det
Træ er et råstof som vokser og som indgår i naturens kredsløb. Derfor er det mere miljøvenligt at bruge træ og papir end at bruge olie, metal, plastic og alle andre ikke-plantestoffer.

Derfor kan man bruge træ og papir med god samvittighed. I sidste ende kan træet og papiret nemlig brændes. Det sparer olie, og det er godt for miljøet.

TRÆ - ET RåSTOF I NATURLIGT KREDSLØB

Figur 4. Denne tegning viser hvorfor træ er et miljøvenligt råstof

Træer vokser ved at optage solenergi og luftens CO2 (kuldioxid). Så når træer vokser, renser de luften for noget af den CO2 der ellers ville give drivhuseffekt.

Produkter af træ kan ofte genbruges. I papir kan træfibre for eksempel genbruges 5 gange.

Når træ og papir ikke kan bruges længere, kan det brændes af. Det er godt for miljøet, fordi det sparer olie, kul eller gas.

Uanset om træ og papir brændes af eller rådner, frigives CO2 igen. Derfor er det vigtigt at man vælger at brænde det af, så man kan udnytte den oplagrede solenergi til varme. Man siger at afbrænding af træ og papir er CO2-neutralt. Det betyder at det ikke øger drivhuseffekten. I modsætning til afbrænding af olie, kul eller gas.

Derfor er træ et miljøvenligt råstof. Og derfor er det vigtigt at vi har skove der kan producere træ.

Du kan finde mere information om skoven, træ og brændsel ved at klikke her:

http://www.skovforeningen.dk

Dansk Skovforening
Amalievej 20
1875 Frederiksberg C
Telefon 33244266
Fax 33240242

[ Startside ] [ Op ]

Planteskoleejer Peter F. Schjøtt  P.S@planteskole.dk    Tlf: 75 77 25 52
Send e-mail til Pia@GreenConsult.dk med spørgsmål eller kommentarer om dette Web.
Copyright © 2008 Peter Schjøtt´s Planteskole
Senest opdateret: 04. januar 2011