|
|
|
Dansk Deutsch English (Latin) Størrelse/Grösse/Size: Herkomst/Herkunft/Origin Nordmannsgran Nordmanntanne Nordmann fir (A. Nordmanniana) Produceres barrodede/wurzelnacht /bare rooted str. 2/1 10-20 og 2/2 15-30 Ambrolauri Tlugi og vores egen Ambrolauri Tlugi afd. 2 og Borjomi, samt F.527 Tversted og Yayla, Savsat,Tyrkiet og Nybo afd. 12 C og F.722 Dallerup samt efter aftale/ på kontrakt.
A. Nordmanniana 2/2 Yayla, Savsat, Tyrkiet Produceres i plugs/Jiffys i P36: Ambrolauri Tlugi afd. 2 og Ambrolauri Tlugi afd. 14-17, F.527 Tversted, FP.259 Silkeborg Nordskov P36 og P36+1 salgsklare:
P36+1: Ambrolauri Tlugi og Nybo afd. 12 C og F.721 Ussinggaard Sønderskov og F.722 Dallerup samt i P50: efter aftale/ på kontrakt, samt P50+1: Borjomi. Nordmannsgranen er naturligt hjemmehørende i bjergområderne syd og øst for Sortehavet i Tyrkiet, Georgien og Rusland. Den blev indført til Danmark for snart 150 år siden. Oprindeligt var den tænkt som et supplement til ædelgranen i hede- og klitskovbruget, men først da man op i 1950’erne blev opmærksom på dens egnethed som pyntegrønt og juletræproducent, fik den langsomt sin nuværende store betydning. Nordmannsgranen har i lighed med ædelgranen store problemer i kulturstarten, der især knytter sig til forårs- og vinterfrost, luseangreb, samt vildtbid. Anvendes hovedsagligt som juletræ (ædelgran), og er specielt velegnet til juletræskulturer og produktion af pyntegrønt, samt til solitærtræer. Nordmannsgran fåes af frø af forskellige provenienser, som kan studeres nærmere ved klik i venstre kolonne. Der er lidt forskel på egenskaberne, men hvor udseendet nok efterhånden ikke er den store faktor til forskel, har nogle provenienser en lidt højere tolerance over for mager jord eller fed jord, og nogle større modstandskraft mod bar vinterfrost eller sen nattefrost. Salgsklar nordmansgran 2/1:
Af de mest kendte må nævnes de 2 hoved-frøkilder, der hidtil har forsynet os med frømateriale til produktionen af nordmannsgran til juletræsproduktion og pyntegrønt: Borjomi er den nok den længst kendte, til produktion af velproportionerede træer med en lidt slankere facon og til pyntegrønt med god nålefasthed. Den formodes at være ophav til en del af de danske provenienser, bl.a. F.527 Tversted, samt afkom af disse, som er begyndt at yde godt, og med fordel af at have været igennem flere selektioner gennem en eller et par generationer her i landet, med bedre tilpasning til det danske klima. Af afkom fra denne frøkilde er udvalgt kloner fra plustræer til f.eks. FP.259 Silkeborg Nordskov, (afkom Tversted) og FP.251 Mosemark, Tuse Næs (afkom Tversted og Lilleheden (afkom af F.525, Uggerby), og der er udvalgt FP.272 Skelhusmarken (afkom af Tversted og af afkom af F.20 Boller). Også af F.721 Ussinggaard Sønderskov og F.722 Dallerup og Nybo afd. 12 C (afkom af F.20 Boller) forventer vi os meget. Ambrolauri er gennem de senere år foretrukket for de brede, tætte træer og sit senere udspring, og god frostresistens til de udsatte steder, hvor forårs-nattefrosten kommer. Denne føres i 2 udgaver, vores egen Ambrolauri afd. 2, og også Ambrolauri afdeling 14-17. Oprindeligt er Ambrolauri også ophav til en del danske frøkilder, med en eller flere generationer og selektioner bag sig i DK, deriblandt FP. 266 Skibelund (afkom af Ny Saltbjerg og Buderupholm), som i oprindelse og udvikling har samme gode egenskaber som Ambrolauri, men genetisk er forbedret. En række provenienser fra Artvin-området i Tyrkiet har tilsvarende vist sig at være velegnede. Det drejer sig om provenienserne Karanlikmese, Yayla, Savsat og Maydancik-Papart, der synes at være mere vinterfrosttålsomme. De danske frøkilder har været længe undervejs til at komme op på en høst, der kan dække en væsentlig del af behovet i planteavlen. Sammen med de egenskaber der er kommet fra de oprindelige planter, og et omfattende arbejde gjort for løbende at skabe så forbedret et frømateriale som muligt, og dertil de egenskaber der er blevet tillagt ved én eller to generationers ophold i Danmark, er de danske provenienser der nu yder frø, ved at kunne levere. Forskellen på de danske er både alder og ydeevne og området i DK som har præget udviklingen. Observationer tyder for nogen på et sent udspring, muligvis ligeså sent eller senere end Ambrolauri, Tlugi, der ellers er foretrukket til de udsatte steder, hvor forårs-nattefrosten kommer. Nogle er også meget velegnet på lettere jorde. Der foregår fortsat et stort arbejde for at forbedre og sikre høsten fra de bedste frøkilder, så vi kan levere de bedste planter til Deres behov. Plantning af Nordmansgran i plugs: Med plugplanterne kan den ivrige og dygtige juletræsdyrker skære lidt tid af produktionsperioden på det færdige træ. Samtidig kan man med plugplanter og planterør undgå at skulle bukke sig ned for at plante, og arbejdet skrider hurtigere frem, også på steder hvor der ikke kan komme en plantemaskine ind og hvor der plantes imellem eller plantes efter.
Med plugplanter opnåes det at undgå den stilstand i væksten, der normalt følger med barrodsplanternes håndtering og dermed opgravning og eksponering af rødderne. I løbet af få dage i jorden, har planten allerede stukket rødderne ud til alle sider fra pluggen, og forsyner sig med vand og næring. Når planten har fat, sættes sideskud ud, og væksten er i fuld gang, inden efteråret kommer. Produktion af nordmansgran i P36:
Nordmann-Tanne (Abies nordmanniana) Nordmanntanne ist heimisch Bergregionen südlich und östlich des Schwarzen Meeres in die Türkei, Georgien und Russland. Es war nach Dänemark vor fast 150 Jahren eingeführt. Ursprünglich war es als Ergänzung zu Tanne in Heide-und Dünenlandschaft Wälder sollen, sondern weil die Leute in den 1950er Jahren bewusst wurde, auf seine Eignung als Grün und Weihnachtsbaum Produzent, langsam wurde es der vorliegenden Bedeutung. Nordmanntanne, wie Tanne vor große Probleme in der frühen Kultur, vor allem mit Feder und Frost im Winter findet, Schädlinge sowie durch Hirsch verfolgt wird. Es ist relativ spät im Stand Entwicklung, und dies, zusammen mit der Tatsache, dass häufig durch gemeinsame Tanne bestäubt, was ungeeigneten Nordmanntanne / Tanne Hybriden Gerichtet, muss Samen vor allem aus der Türkei, Georgien und Russland importiert geführt In den letzten Jahren haben jedoch eine Reihe von dänischen Nordmanntanne Herkünfte wurden reif und entschieden, als sehr geeignet für Tannenbaum Produktion. Unter den ausländischen Provenienzen, ist das Interesse vor allem rund um Provenienzen Borjomi und Ambrolauri aus Georgien versammelt. Diese Provenienzen erwies sich in Studien als sehr geeignet für Tannenbaum Produktion, vor allem im Frühjahr Frost empfindlichen Stellen. In geringerem Umfang an Standorten von strengen Winter Frost aus. Aus Borjomi ist mehrere Dänischen Herkünfte augewahlt gewesen, so wie F.527 Tversted. Neu ist FP.251 Mosemark, Tuse Næs Nachkommen von Geklonten Plusbäume aus Tversted und Lilleheden (Nachkommen von F.525, Uggerby) und FP.259 Silkeborg Nordskov aus Tversted, FP.272 Skelhusmarken (Aus Tversted und aus Nachkommen aus F.20 Boller) und F.721 Ussinggaard Sønderskov und F.722 Dallerup und Nybo abt. 12 C (Aus F.20 Boller). Aus Ambrolauri ist auch mehrere Dänischen Herkünfte, die neu im Markt sind, wie FP. 266 Skibelund, Nachkommen von Ny Saltbjerg, der genau so wie Ambrolauri ist, aber durch Landrasse und genetischen Verbesserungen mehr Christbaüme pro Hektar produzieren kann. Eine Reihe von Herkunfte aus Artvin Region der Türkei haben auch als geeignet erwiesen. Dies sind die Provenienzen Karanlikmese, Yayla, Savsat und Maydancik-Papart, die mehr Winter frostsicher sein scheinen. Provenienzen Artvin-Ardanuc und Giresun-Sebin, Karahisar, jedoch nicht für Weihnachtsbaum Produktion empfohlen.
Nordmann Fir (Abies nordmanniana)
Nordmann fir is indigenous to mountainous areas south and east of the Black Sea
in Turkey, Georgia and Russia. It was introduced to Denmark almost 150 years
ago. Originally it was intended as a supplement to Fir in heath and dune
forests, but because people during the 1950s became aware of its suitability as
greenery and Christmas tree producer, slowly it got the present importance. It is relatively late in stand development, and this, together with the fact that it is frequently pollinated by common Fir, leading to court unfit Nordmann fir/ Fir hybrids, has led to Seeds mainly being imported from Turkey, Georgia and Russia. In recent years, however, a number of Danish Nordmann fir provenances have been ripe and chosen, found to be very suitable for Christmas tree production. Since this tree species does not fall under EU law, harvested seeds from ungraded Danish stands, like Nybo dept. 12 C will also be available. Among the foreign provenances, interest has gathered especially around provenances Ambrolauri and Borjomi from Georgia. These provenances in trials proved very suitable for Christmas tree production, especially in spring frost sensitive sites. To a less degree also at sites characterized by severe winter frosts. Decending from Borjomi more than a few stands have been chosen to define our selection of danish provenances. The oldest and more known one, being F.527 Tversted (Seed source description A-10). New are FP.251 Mosemark, Tuse Næs which is created from cloned plus-trees from Tversted and Lilleheden (progeny from F.525, Uggerby) and FP.259 Silkeborg Nordskov which is created from cloned plus-trees from Tversted. FP.272 Skelhusmarken (progeny of Tversted and of progeny of F.20 Boller) Also F.721 Ussinggaard Sønderskov and F.722 Dallerup (progeny from F.20 Boller) are originally decenders of Borshomi. From Ambrolauri is also a selection of Danish provenances, which are new, like FP. 266 Skibelund, progeny Ny Saltbjerg and Buderupholm, which is very much like Ambrolauri only improved through the selection between generations, and the settlement in the Danish environment, giving more christmastrees pr. Hektar.
A number of provenances from
Artvin
region of Turkey have also proven to be suitable. These are the provenances
Karanlikmese,
Yayla, Savsat
and
Maydancik-Papart
which seem to be more winter frost resistant. Provenances
Artvin-Ardanuc
and
Giresun-Sebin,
Karahisar, however, are not recommended for Christmas tree production. |
|
Planteskoleejer Peter F. Schjøtt
P.S@planteskole.dk Tlf:
75 77 25 52
|
