Af Niels Heding, Skov og Landskab (FSL)

Gran er overset som brænde. Det har lidt større brændværdi end bøg, målt pr. kg træ.

Der er rigeligt med granbrænde mange steder, dels fra tyndinger, dels fra stormfaldet.

På grund af euroens stærke kursfald og de stigende oliepriser på verdensplan koster 1000 liter fyringsolie nu omkring 6.400 kr (pris fra Shell pr. 3.11.00, red.). Sådanne skyhøje oliepriser stimulerer interessen for at tænde op i brændeovnen og spare nogle af de kostbare oliedråber.

I den forbindelse er der god grund til at interessere sig for brænde af gran og andre nåletræer. Der hersker fra gammel tid den fordom, at bøgebrænde er det bedste, mens granbrænde ikke rigtig duer. Dette er imidlertid ikke rigtigt. Granbrænde er mindst lige så godt som bøgebrænde.

Brændværdierne
Ser vi først på brændværdierne, så viser mange undersøgelser, at gran har en lidt større brændværdi end bøg målt pr. kg træ.

Det skyldes, at gran og andre nåletræer indeholder små mængder af harpiks, og harpiks har en brændværdi på størrelse med fyringsolie, det vil sige cirka 40 Joule per gram. Forskellen er ikke særlig stor, men man kan regne med, at brændværdien i et kg granbrænde er fem procent større end i et kilo bøgebrænde – samme fugtighed forudsat.

Priser
Prismæssigt er gran billigere end bøg. Det skyldes selvfølgelig, at vi fordomsfulde brændekøbere foretrækker bøg. Prisforskellene kan let udgøre tyve procent per kg.

Gran og andre nåletræer har en regelmæssig rund stamme. De er lette at skære ud i passende stykker, og de fleste nåletræer er også lette at kløve, hvis stykkerne er for tykke. Derfor er det nemmere at stable granbrænde tæt og pænt sammenlignet med bøgebrænde.

Der er ofte rigeligt med træ til rådighed i skovene - dels fra tyndinger, dels fra sidste vinters store stormfald. Af hensyn til sikkerheden bør selvskovere dog først komme ud i stormfaldsarealer når de større effekter er fjernet af maskiner. Der er ofte rigeligt med træ tilbage som kan udnyttes til brænde.

En anden mulighed er at skovene aflægger alle de mindre effekter til energitræ, som man har gjort på Wedellsborg. Når der kun laves tømmer og energitræ af stormfaldet bliver oparbejdningen enklere og dermed billigere. Og hvis man sælger energitræet som brænde ved fast vej kan det let give et bedre dækningsbidrag end industritræ. (Se omtale i Skoven 10/00, side 431).

Tørring
Gran tørrer hurtigere end bøg. Det skyldes veddets opbygning, hvor det lette mere porefyldte grantræ afgiver fugtigheden hurtigere end det tunge, tætte bøgetræ.

Et lavt vandindhold er en forudsætning for at få en effektiv forbrænding og dermed god udnyttelse af brændet.

Hvorfor bøg alligevel
Så langt så godt. Den bedre brændværdi og den billigere pris forsyner os nu med granbrænde, der alt i alt er cirka 25 procent mere værd end tilsvarende bøgebrænde. Men hvorfor foretrækker brændekøbere oftest brænde af bøg frem for gran?

Der er ingen tvivl om, at årsagen skal findes i brændets vægtfylde. Bøg er tungere end gran, og derfor er der mere bøgetræ i en kubikmeter end i det tilsvarende rumfang af grantræ. De fleste føler at bøg er bedre brænde end gran.

I tabel 1 har jeg sammenstillet nogle oplysninger, der viser hvor mange kilo helt tørt træ én fast kubikmeter træ indeholder.

Blev brænde handlet per kilo, så ville gran være lige så meget eller lidt mere værd end bøgebrænde. Men handlen sker næsten altid i rummeter brænde, og dér betyder granbrændets mindre vægtfylde, at man per rummeter køber en brændværdi på cirka to tredjedele af bøgens - samme fugtighed forudsat.

Heller ikke dette er imidlertid helt rigtigt. Der er lidt mere træ – og lidt mindre luft – i en rummeter granbrænde end i en rummeter bøgebrænde. Det skyldes, at granbrænde er rundt og mere regelmæssigt end bøgebrænde og derfor lettere at stable tæt.

Forbrændingsegenskaber
Ligesom eg spytter gran gløder. Hvis det fyres i en åben pejs må ilden afskærmes med et net. Men vil man spare fyringsolie, så skal man heller ikke fyre i en pejs, så må man have en brændeovn.

Selv fyrer jeg udelukkende med gran - og gamle aviser. Hvis brændeovnen har fast bund uden rist, så prøv at lægge en pæn stabel (for eksempel 10 cm tyk) aviser i bunden af ovnen, og tænd så op ovenpå aviserne med grantræ opstillet i en trekant.

Aviserne, som er meget tørre, afgiver brændbare gasser, som let antændes. Ilden breder sig hurtigt til træet, og temperaturen kommer op på det niveau der skal til for at sikre en effektiv og ren forbrænding. Aviserne omdannes langsomt til varme og aske.

Husk ikke at bruge glittet papir fra magasiner og ugeblade. De giver en frygtelig masse aske (fordi der er tilsat fyldstoffer for at få gode trykegenskaber, red.).

Endelig skal man tænke på, at man ved fyring med gran skal være mere påpasselig med luften end ved fyring med bøg: Lidt mindre luft, og granbrænde brænder lige så længe som bøg.

Værdi
Regnes det hele sammen, så svarer én rummeter granbrænde til cirka 150 liter fyringsolie i brændværdi, og en rummeter bøg til cirka 200 liter fyringsolie – rimeligt tørt brænde forudsat.

Et kilo tørre aviser har cirka samme brændværdi som ½ liter fyringsolie. Prøv De at veje Deres søndagsavis, og De vil se, at også den har en betydelig brændværdi.

Hvis træet sælges i skoven sker det oftest som stablet træ i enheden rummeter. I denne stabel er 65-70% træ, mens resten er luft mellem stykkerne. 1 rummeter granbrænde indeholder derfor ca. 300 kg tørt træ.

[ Startside ] [ Op ]

Planteskoleejer Peter F. Schjøtt  P.S@planteskole.dk    Tlf: 75 77 25 52
Send e-mail til Pia@GreenConsult.dk med spørgsmål eller kommentarer om dette Web.
Copyright © 2008 Peter Schjøtt´s Planteskole
Senest opdateret: 23. oktober 2009