Provenienser

 

 
Overvejelser før du planter:

 

Der er mange ting at tage hensyn til, inden man evt. beslutter sig for at beplante et større eller mindre areal. Nedenfor har vi "plantet" 9 punkter, som du bør overveje, inden du påbegynder beplantningen:

Formål med beplantningen:

Er formålet rekreativt / æstetisk, kommercielt, lægivende m.v.

Arealvalg / beliggenhed:

Hvordan er vindforhold, hældning, bonitet og frostforhold. Disse betingelser skal ses i relation til formålet. Nobilis kan f.eks. ikke trives på jord, der er vandlidende (for meget vand). Og formålet har også betydning for arealvalget : Hvor stor er pasningsopgaven og er arealet tilgængeligt for maskiner. Det sidste har f.eks. stor betydning ved produktion af juletræer.

Tilskudsmuligheder og afskrivningsmuligheder?:

Der findes p.t. ingen tilskudsmuligheder for juletræer. Juletræer kan derimod afskrives. Til gengæld findes der tilskudsmuligheder til læplantning, skovrejsning og konvertering fra nål- til løvtræer.

Plantetidspunkt:

Passer plantetidspunktet med plantevalg og jordens bekvemmelighed.

Klargøring af areal:

Skal der plantes en forkultur, sprøjtes / renses for ukrudt, reol- / dybdepløjes m.v.

Der er forskellige muligheder og metoder alt efter om der er tale om:

-          Landbrugsjord: Der skal tages i betragtning, hvad der har været dyrket før, og hvis der er tale om en god jord, kræves der ikke andet, end at undgå ukrudts spredning, an på jordtypen.

-          Brakjord: Her skal der især tages hensyn til ukrudtsproblemer. En sprøjtning kan være tilstrækkeligt, men det kommer an på jordens type.

-          Gammel Skovbund: Her skal det øverste lag af nedfald (Mor-laget)fra de gamle træer brydes i en vis radius omkring de steder hvor der plantes nye træer. I praksis vil det sige at man skraber dette lag væk fra de steder, hvor man planter nye rækker. Alternativt kan man fjerne mor-laget og få rod-fræset og genplante, men det er ofte en dyrere måde.

Ligeledes er der forskel på om jorden er:

-          Hård: Grubning og harvning før plantning er vigtig for at gøre jorden løsere og fremme røddernes udviklingsmuligheder, når der plantes.

-          Let: Reolpløjning og harvning/Dybde-pløjning vil gøre jorden god at starte med nye planter i.

-          Fed/svær jord: Pløjning hvis det er nødvendigt, eller:

Såfremt det er en jord, der er velegnet til at plante i, uden yderligere tiltag, bør man overveje hvilke ukrudts-problemer der kunne blive aktuel, og lave tiltag for at undgå disse så meget som muligt. Det er især græs der er problematisk i juletræs-kulturer, og derfor vil sprøjtning mod græs-ukrudt især være tilrådeligt.

Hvis man ikke ønsker kemiske sprøjtemidler, vil man oftest vælge at reolpløje. Mange vælger ligeledes at plante lærk, el eller birk som forkultur. Her kan anvendes billige planter på stor afstand. Derefter plantes den egentlige kultur : Bøg, eg m.v.

Plantevalg:

Hvilken art, proveniens og størrelse skal man vælge ? Vil man anvende kemi til pasning og renholdelse for ukrudt ? Mekanisk rensning kræver store planter, og økonomien spiller også en væsentlig rolle. Ved skovrejsning kan man acceptere større forskelligartethed, mens juletræsplanter kræver langt større ensartethed.

Leverandørvalg:

Der er stor forskel på det professionelle niveau og den seriøse indstilling. Det bedste er at tale direkte med producenten og se på planterne. Man planter for livet: Pris og kvalitet hænger sammen.

Godkendelse fra offentlige myndigheder:

Nogle restriktioner kan have afgørende betydning for planteplanerne. F.eks. kan der på udnyttelse af landbrugsjord eller nærhed i forhold til offentlig vej m.v. Der er også skarpe grænser for, hvor meget man må tilplante af en landbrugsejendoms samlede areal.

Kulturpleje / pasning:

Hvordan er jordens bonitet? Hvor nemt er det at få adgang til arealet med diverse maskiner? Er det økologisk drift? Bruges der får til at holde arealet rent?

Hegning er ofte nødvendigt for juletræer og skovrejsning. Er dette et problem?

Sådanne overvejelser må også på plads for at plantningen bliver den ønskede succes.

Grandis-2-1s-nål.JPG (27074 byte)           2-0x-Qercus-rubur-Stilkeg-løv.JPG (29375 byte)

Faktorer som har indflydelse på valg af planter:

Vi råder over mange års erfaring med etablering af nye skove og gennem et samarbejde med landets førende skovdyrkningsekspertise kan vi tilbyde en komplet rådgivning i forbindelse med skovrejsningsprojekter - herunder udarbejdelse af tilplantningsplaner. Denne rådgivning omfatter bl.a. :

bullet

Jordbundsregistrering og lokalitetsanalyse

bullet

Træarts- og proveniensvalg

bullet

Kulturforberedende tiltag

bullet

Vedligeholdelsesplaner

Vildtplantninger øger ejendommens vildt-værdi, og jagtværdi.

Vi oplever stor efterspørgsel på mindre skovarealer, skovbryn, brede hegn og lignende tilplantninger som tiltrækker vildtet. Ikke kun fordi der er gode chancer for at se vildtet og for at 'få noget godt i fryseren', hvis man går på jagt, men også for at skabe et miljø med mindre støj og mere læ, smukke farver på de forskellige årstider og områder, hvor der er behageligt at gå en tur, uden at der er behov for stor pleje, som i en have. At disse planter ofte også virker som ly og føde for vildtet er kun en ekstra bonus.

En række beslutninger i forbindelse med evt. skovrejsning og selve tilplantningsplanen - så som placering af skoven på arealet, valg af træarter og provenienser, kulturanlæg, skovbryn mv. - er afgørende for den fremtidige skovs vækst, sundhed og langsigtede værdiudvikling. At rejse skov er en kostbar affære, og derfor går staten ind med forskellige støtteordninger og direkte tilskud. Kontakt os for nærmere rådgivning.

Katalog med prisliste

Startside ] Op ] Provenienser ]

Planteskoleejer Peter F. Schjøtt  P.S@planteskole.dk    Tlf: 75 77 25 52
Send e-mail til Pia@GreenConsult.dk med spørgsmål eller kommentarer om dette Web.
Copyright © 2008 Peter Schjøtt´s Planteskole
Senest opdateret: 04. januar 2011