|
|
|
Dansk Deutsch English (Latin) Størrelse/Grösse/Size: Herkomst/Herkunft/Origin Skovfyr Waldkiefer Scots Pine (Pinus sylvestris) Produceres barrodede i str. 2/1s 15-30 og 20-40 Toftlund FP257 Produceres i plugs i P36 Toftlund FP257 samt efter aftale/ på kontrakt. Skovfyr kan vokse på næsten al slags jord, men bliver på kraftig jord ofte udkonkurreret af andre arter. Nåletræ, bliver op til 30 meter højt. Med alderen bliver barken rødgul foroven på stammen. Den blomstrer i maj - juni. Frøene modner først efter 2 år, ædes af fugle, mus og egern. Skovfyr har lysgennemtrængelig krone og tåler kun beskæring i ung alder. Anvendes som spredt indblanding i læplantninger og den indre del af vildtplantninger samt i skovbryn i blanding med løvtræ. Kan blive flere hundrede år gammel. Dækrodsplante, salgsklar P36 og p36 +1:
Skovfyren har et enormt udbredelsesområde i Europa og Asien og var tidligere oprindelig i Danmark, men blev udryddet i den sene middelalder. Vi råder således ikke over naturligt, lokalt tilpassede provenienser, hvorfor en stor del af materialet importeres. Der er tale om betydelige proveniensforskelle mht. sundhed, vækstkraft og stammeform, forskelle der ofte manifesterer sig inden for små geografiske afstande, idet skovfyrren i udpræget grad danner lokalracer. Dette indebærer, at man må opdele landet i klimaregioner i relation til et differentieret valg af proveniens. Udvokset træ:
Til klitter anbefales især fyr af skotsk afstamning, f.eks. FP.227 Gurrevang (Frøbeskrivelse A-7), FP.234 Frederiksborg (Frøkildebeskrivelse A-15), F.275a Wedellsborg, eller direkte importer fra Skotland. På heden anvendes specielt materiale af sydvestnorsk oprindelse F.586 Hastrup (frøkildebeskrivelse A23) eller provenienser fra Sydvestnorge (Erfjord, Moster, Sæverås-Lindås). Ny i år er Toftlund FP.257. Det er den proveniens vi anbefaler til heden i midt og Vestjylland. Der er endnu ikke lavet forsøg med frø fra F.257. Egenskaberne er derfor baseret på udgangsmaterialet, i Kompedal. Bevoksningen stammer fra Mostar i Vestnorge, nær Stavanger. Anvendelse: Skovfyr er særligt egnet til udsatte lokaliteter, også hede- og klitområder. På disse lokaliteter vil frøet give bevoksninger med god produktion og kvalitet (stammeform). FP234 bør foretrækkes i de tilfælde, hvor plantningerne i fremtiden tænkes selvforynget. Sundhed: FP234- afkommet har en overlevelse på samme niveau som den anden danske frøplantage FP227 og Læsø (udg. Sæverås). De to frøplantagers samt Sæverås-materialets store overlegenhed gælder specielt på udsatte hede- og klitlokaliteter. På mindre udsatte steder vil lettiske og svenske provenienser klare sig godt nok til at komme på niveau med FP234. Også hvad angår stamme-rethed på udsatte steder er FP234 på niveau med FP227 og Læsø (Sæverås) og betydeligt bedre end den lettiske og svenske proveniens. På mildere lokaliteter udjævner forskellene sig mellem frøplantagerne og de udenlandske frøkilder. Der er endnu begrænset erfaring med afkommet fra F.586. Bevoksningen stammer fra Sæverås i Norge. De efterfølgende vurderinger er derfor primært baseret på proveniensforsøg med andet Sæverås-materiale. Sæverås materialet har i forsøgene en høj overlevelsesprocent. Blandt de provenienser, som er gennemgående i forsøgene, klarer Sæverås og Mostar sig bedst. Materialets gode sundhed er ligeledes påvist i forsøgene. Mostar proveniensen har i forsøgene en høj overlevelsesprocent, samt nålefarve der ligger helt i top. Sammen med Sæverås er Mostar den bedste, og når man dertil lægger, at der i Kompedal, ved udvælgelsen af plustræerne til klonerne, blev lagt særligt vægt på sundhed, er F257 absolut i toppen. Resistens mod fyrrens spækkesvamp. Den gode overlevelse i kulturerne skyldes formentlig delvist, at materialet har en relativ høj grad af resistens mod spækkesvampen. Denne modstandsdygtighed er også observeret i planteskolerne. Stammeform: Sæverås proveniensens stammeform er over middel i forsøgene. Mostar er også rigtig god. Vestnorske proveniensers stammeform er generelt kendt for at være god. Vækst: Væksten er moderat til lav og F.586 og FP. 227 klarer sig relativt bedst på de ringeste arealer. På de bedre skovfyrlokaliteter vil F.257 vækstmæssigt være bedre. Væksten af F227 er moderat. Den er i den hurtige ende, set i forhold til de vestnorske provenienser generelt, f.eks. Sæverås. Der er tale om betydelige proveniensforskelle mht. sundhed, vækstkraft og stammeform, forskelle der ofte manifesterer sig inden for små geografiske afstande, idet skovfyrren i udpræget grad danner lokalracer. Dette indebærer, at man må opdele landet i klimaregioner i relation til et differentieret valg af proveniens. Til klitten anbefales især fyr af skotsk afstamning, f.eks. FP.227 Gurrevang (Frøbeskrivelse A-7), FP.234 Frederiksborg (Frøkildebeskrivelse A-15), F.275a Wedellsborg, eller direkte importer fra Skotland. På heden anvendes specielt materiale af sydvestnorsk oprindelse F.586 Hastrup (frøkildebeskrivelse A23) eller provenienser fra Sydvestnorge (Erfjord, Mostar, Sæverås-Lindås). |
|
Planteskoleejer Peter F. Schjøtt
P.S@planteskole.dk Tlf:
75 77 25 52
|
