Anvendelse:

Skovfyr er særligt egnet til udsatte lokaliteter, også hede- og klitområder. På disse lokaliteter vil frøet give bevoksninger med god produktion og kvalitet (stammeform).

Der er tale om betydelige proveniensforskelle mht. sundhed, vækstkraft og stammeform, forskelle der ofte manifesterer sig inden for små geografiske afstande, idet skovfyrren i udpræget grad danner lokalracer. Dette indebærer, at man må opdele landet i klimaregioner i relation til et differentieret valg af proveniens

Sundhed:

Blandt de provenienser, som er gennemgående i forsøgene, klarer Sæverås og Mostar sig bedst. Materialets gode sundhed er ligeledes påvist i forsøgene.

Mostar proveniensen har i forsøgene en høj overlevelsesprocent, samt nålefarve der ligger helt i top. Sammen med Sæverås er Mostar den bedste, og når man dertil lægger, at der i Kompedal, ved udvælgelsen af plustræerne til klonerne, blev lagt særligt vægt på sundhed, er F257 absolut i toppen.

Resistens mod fyrrens spækkesvamp.

Den gode overlevelse i kulturerne skyldes formentlig delvist, at materialet har en relativ høj grad af resistens mod spækkesvampen. Denne modstandsdygtighed er også observeret i planteskolerne.

Stammeform:

Mostar proveniensens stammeform er i forsøgene rigtig god. Vestnorske proveniensers stammeform er generelt kendt for at være god, afkommet heraf ligeså.

Vækst:

Væksten er moderat til lav og F.586 og FP. 227 klarer sig relativt bedst på de ringeste arealer. På de bedre skovfyrlokaliteter vil F.257 vækstmæssigt være bedre.

På heden anvendes specielt materiale af sydvestnorsk oprindelse (Erfjord, Mostar, Sæverås-Lindås) som f.eks. Toftlund FP.257.

Waldkiefer (Pinus sylvestris)

Kiefer hat eine riesige Auswahl in Europa und Asien und war zuvor ursprünglich in Dänemark, wurde aber im späten Mittelalter ausgerottet. Wir wollen nicht von Natur aus besitzen, lokal angepassten Provenienzen, weshalb ein Grossteil des Materials importiert wird.
Es gibt erhebliche Unterschiede in Bezug auf Gesundheit, Wachstum, Kraft und Stiel Form zwischen den Herkünften. Diese sind oft in kleinen geographischen Entfernungen, wo Kiefer stark erzeugt lokale Rassen manifestiert. Dies bedeutet, dass man teilen das Land in Klimazonen in Bezug auf eine diversifizierte Auswahl an Provenienzen.
Auf den Dünen ist besonders Waldkiefer schottischer Abstammung empfohlen, zum Beispiel. FP.227 Gurre Vang (Samenquelle Bescheribung A-7), FP.234 Frederiksborg (Samenquelle Bescheribung A-15), F.275a Wedellsborg oder direkten Import aus Schottland.
Auf dem Moor insbesondere Material des Südwestens norwegischen Ursprungs F.586 Hastrup (Samenquelle Bescheribung A23) oder Herkünfte aus Süd-West-Norwegen (Erfjord, Tante, Sæverås-Lindås).

Neu in diesem Jahr ist Toftlund FP.257.

Scots pine (Pinus sylvestris)
Scots pine has a huge range in Europe and Asia and was previously originally in Denmark, but was eradicated in the late Middle Ages. We do not possess naturally, locally adapted provenances, which is why a large proportion of the material is imported.

There are significant differences in terms of health, growth, strength and stem shape between the provenances. These are often manifested in small geographical distances, where Scots pine heavily generates local races. This implies that one must divide the country into climatic regions in relation to a diversified selection of provenances.

On the dunes is particularly recommended guy of Scottish descent, for example. FP.227 Gurre Vang (Seed source description A-7), FP.234 Frederiksborg (Seed source description A-15), F.275a Wedellsborg or direct import from Scotland.

On the moor especially material of the southwest Norwegian origin F.586 Hastrup (Seed source description A23) or provenances from south-west Norway (Erfjord, aunt, Sæverås-Lindås).

New this year is Toftlund FP.257.