Man kan spare mange penge ved at fyre med brænde

Pressemeddelelse fra Danske Skoves Handelsudvalg

De prisstigninger der har været på fyringsolie gennem det seneste år, gør det endnu mere relevant at overveje at fyre med brænde.

Som en tommelfingerregel giver en skovrummeter tørt bøgebrænde lige så meget varme direkte i stuen som 100 l fyringsolie.

Sanker man selv sit brænde, kan løvtræ købes i skoven til 100-200 kr / skovrummeter inkl. Moms. Dvs opvarmning med sankebrænde vil koste mindre end en fjerdedel af, hvad det koster at opvarme med olie.

Køber man i stedet 2 - m træ i skoven koster det 250-350 kr / skovrummeter inkl. Moms. Opvarmning vil da koste mindre end halvdelen af, hvad det koster at opvarme med olie.

Til ovenstående skal derudover regnes med omkostninger til hentning og kløvning af brænde, hvis man ikke selv kan.

Køber man tørt kløvet brænde koster det ca 400-600 kr / skovrummeter inkl. Moms og levering. Opvarmning vil derved koste mindre end 80% af hvad opvarmning med olie koster.

Ovenstående beregning er baseret på brug af en brændeovn med en virkningsgrad på 50%. Nyere brændeovne er som regel mere effektive (en DS godkendt ovn skal have en virkningsgrad på mindst 70%) og vil derved medføre en bedre økonomi. Køb af større mængder brænde ad gangen vil også bidrage positivt til beregningen.

Ud over kolde kontanter giver arbejdet med brænde frisk luft og god motion ganske gratis. Og så er brænde endda et CO2 neutralt brændsel.

Få mere at vide på: www.skovforeningen.dk, klik her, eller kontakt:

Dansk Skovforening, Amalievej 20, 1875 Frederiksberg C.

Grandis-2-1s-nål.JPG (27074 byte)                 2-0x-Qercus-rubur-Stilkeg-løv.JPG (29375 byte)                 Knap-rådgiv.JPG (14660 byte)

 

Startside ] Op ]

Planteskoleejer Peter F. Schjøtt  P.S@planteskole.dk    Tlf: 75 77 25 52
Send e-mail til Pia@GreenConsult.dk med spørgsmål eller kommentarer om dette Web.
Copyright © 2008 Peter Schjøtt´s Planteskole
Senest opdateret: 23. oktober 2009